Menu
  • Del

Stjerneklassifikation

 

Tydelig kvalitet for dine gæster

Camping Outdoor Danmarks stjerneklassifikation er udviklet med fokus på gæstens oplevelse – den er gennemsigtig, troværdig og let at forstå.

Modellen afspejler både den høje standard på danske campingpladser og de nye krav fra fremtidens campister.

Hvorfor vælge Camping Outdoor Danmarks klassifikation?

  • Baseret på både kvalitet og brugeroplevelse

  • Inspireret af ADAC og ANWB – kendt af millioner af europæere

  • Gør det nemt for gæster at vælge – og nemt for dig at skille dig ud

  • Op til 6 stjerner med mulighed for halv-stjerner og "+"-niveauer

Klassifikationen bygger på forholdene ved besigtigelsen, og alle relevante oplysninger gives på forhånd eller undervejs.


Tre typer camping – tre klassifikationsspor

Klassisk Camping
Den traditionelle danske campingform – ro, natur og frihed.

Resort / Feriepark
Pladser med fuldt ferieudbud som restaurant, indkøb, badeland, aktiviteter og el-ladestation.

Outdoor Camping
Til aktiv ferie og bæredygtige valg – med outdoor-program, lokale fødevarer og grøn profil.


Giv dine gæster klarhed og tillid med en officiel klassifikation.
Kontakt os og hør, hvordan du kommer i gang.


Figuren viser 1: de tre pladstyper, 2: målepunkter (sanitet, pladsen osv.) og 3: pointvægtningen mellem pladstyper og målepunkter. 

75 procent af vægtningen i den danske klassifikationsmodel er identisk for de tre pladstyper, forskellen er de sidste 25 procent, der dækker aktivitet, bademuligheder og bæredygtighed. 

Den samlede klassificering, beregnes ud fra de individuelle resultater på seks forskellige kategorier, der er opdelt i 102 individuelle kontrolpunkter. Hvert eneste kontrolpunkt vurderes op mod ”best practice” og der scores 100%, 80%, 60%, 40%, 20% eller 0%. 

Kategorierne er: 

  • Sanitet faciliteter/indretning
  • Pladsen faciliteter/enhedspladsen
  • Indkøb butikker/restauranter
  • Aktivitet fritids faciliteter
  • Bademulighed
  • Bæredygtighed

Ikke alle ydelsessegmenter er lige vigtige for gæsten. De indgår derfor i den samlede klassifikation med forskellig vægt. 

Sanitære faciliteter/indretning: 40% 
Enhedspladsen/pladsens faciliteter: 25% 
Butikker/restauranter: 10% 
Aktivitet fritids faciliteter: 0 - 12% 
Bademulighed: 2 - 25% 

Sanitære faciliteter/indretning 
De sanitære forhold/indretning er et centralt kriterie for campinggæsten og afgørende for brugeroplevelsen af campingpladsen. Derfor har sanitære faciliteter/indretning størst betydning for evalueringen. 

Enhedspladsen/pladsens faciliteter 
Pladsindretningen har stor betydning for gæsten. Både indretning og bevoksning af enhedspladsen, der danner rammen for gæsten i løbet af opholdet, samt stemningen på hele campingpladsen er en afgørende faktor for en god ferie.  

Butikker/restauranter 
Det største udbud af butikker/restauranter findes fortrinsvis på de større pladser. Det sparer gæsten for ekstra transport, og giver dermed mulighed for lidt mere afslapning.  
Butikker/restauranter i umiddelbar nærhed af pladsen kan også indgå i evalueringen. 

Aktivitets og fritidsfaciliteter  
Aktiviteter er opdelt i underkategorierne "faste" faciliteter på campingpladsen og underholdningsprogrammer. De er særligt interessante for børnefamilier.  
Aktiviteter der sker i samarbejde med eksterne leverandører, som fx mountainbike, kanoudlejning, ridning osv. i umiddelbar nærhed af campingpladsen, kan også indgå i evalueringen.

Badeforhold 
For mange campinggæster er muligheden for badning afgørende for deres ferie. Derfor værdsættes både sandstrand og pool. Bademuligheder i umiddelbar nærhed af campingpladsen, kan også indgå i evalueringen  

 

Kontakt os