
Alle campingpladser i Danmark kan blive en del af GREENSTAY – det kræver ikke et medlemskab af Camping Outdoor Danmark. Optagelsen sker i fire enkle trin, og hvert andet år skal campingpladsen re-certificeres.
Ansøgningsproces
Processen er enkel og gennemsigtig, og Camping Outdoor Danmark vejleder jer undervejs.
Campingpladsen skriver til Camping Outdoor Danmark på info@campingoutdoordanmark.dk og får herefter tilsendt et link til kriterielisten, der indeholder en række kriterier fordelt på seks verdensmål.
Kriterielisten udfyldes online med ja eller nej til hvert kriterie. Kan campingpladsen svare ja til mere end 80 % af spørgsmålene – også inden for hvert enkelt verdensmål – er den kvalificeret. Samtidig udfyldes en udviklingsplan, der beskriver de miljøtiltag, der er gennemført, og hvad der er planlagt fremover.
Camping Outdoor Danmark sender en konsulent/auditør ud på campingpladsen for at kontrollere, at pladsen lever op til kravene, og at svarene passer til virkeligheden.
Den samlede dokumentation og konsulentens bemærkninger vurderes af et eksternt, uafhængigt certificeringsorgan. Lever campingpladsen op til kravene, optages den i GREENSTAY og får tilsendt dokumentation og markedsføringsmaterialer.
Hvert andet år skal campingpladsen re-certificeres. Kriterielisten og udviklingsplanen udfyldes igen, så pladsen kan vise, hvordan miljøarbejdet har udviklet sig siden sidst. Certificeringsorganet kan til enhver tid fratage en campingplads certificeringen, hvis kriterierne ikke længere er opfyldt.
Pris
Beløbet dækker administration, konsulentbesøg og udvikling af ordningen – og giver campingpladsen ret til at bruge GREENSTAY-mærket i branding og markedsføring.
Medlemmer af Camping Outdoor Danmark
pr. år
Intet optagelsesgebyr. Prisen kan holdes lavere for medlemmer, fordi konsulentbesøget kan kombineres med klassifikations- og servicebesøg.
Ikke-medlemmer
pr. år
Derudover koster det 8.000 kr. at blive optaget i GREENSTAY.
Se kriterierne og læs mere på greenstay.dk, eller læs om medlemskab af Camping Outdoor Danmark.
Skriv til os, så sender vi kriterielisten og hjælper jer godt i gang.