Menu
  • Del

Møde med Motorstyrelsen

Dato: 08- 09- 2020

Autocampergruppen var i begyndelsen af september på besøg hos den nye direktør i Motorstyrelsen, Jørgen Rasmussen. Vi fik vendt de ting der er presserende for vores branche, og det var en lydhør direktør som også var klar i sin udmelding, omkring de udfordringer vi oplever som branche.

Motorstyrelsens IT-leverandør planlægger en opdatering i DMR, der blandt andet skal rette den fejl, som giver forkerte forbrugstal. Opdateringen er planlagt til primo oktober.

Når rettelsen i DMR er på plads, vil Motorstyrelsen kigge på udsøgning til systemmæssig rettelse af ”rest-køretøjer”, der ikke allerede er rettet manuelt. Motorstyrelsen lovede i den anledning, at de vil prøve at give os en tidsplan for, hvornår disse rettelser skal være tilendebragt.

Autocampergruppen fortalte desuden om udfordringerne med trappemodellen for sikkerhedsstillelse for selvanmeldere. Springet mellem nederste trin på 500.000, - og næste trin på 2.500.000, - er alt for stort. Motorstyrelsen var bekendt med dette fra andre aktører og lovede, at de ville kigge på, om der kunne findes en løsning.